Zildjians historie – hvordan bækkener, som du kender dem, opstod
↩️ Tilbage til artikeloversigten
Skrevet af Gunnar Egede Kristiansen – 2025
Når man taler om bækkener, er det umuligt at komme udenom navnet Zildjian. Det er et navn, der er blevet synonymt med bækkener – og det er ikke uden grund. For Zildjian kan faktisk tage æren for, at bækkener ser ud og lyder, som de gør idag.
Men hvor kommer Zildjian egentlig fra, og hvorfor har mærket spillet så stor en rolle i udviklingen af den moderne trommesæts tradition? Det kigger vi på her.
Fra alkymi til rytmisk revolution
Zildjian blev grundlagt helt tilbage i 1623 i Istanbul og er i dag en af verdens ældste familieejede virksomheder.
Oprindelsen går tilbage til Avedis Zildjian, en armensk alkymist, der ved et tilfælde opdagede en legering af metaller, som kunne tåle slag og samtidig give en musikalsk klang. Sultanen i det osmanniske rige blev så begejstret, at han gav Avedis navnet Zildjian, som betyder “bækken-smeden” på armensk (zil = bækken, dji = gør/udfører, an = endelse for navne).
I mange generationer lavede Zildjian-familien bækkener til militærorkestre og hofmusik – men den helt store ændring kom, da Avedis III Zildjian emigrerede til USA i starten af 1900-tallet.
Da jazzen ændrede alt
Det er svært at overvurdere, hvor stor en betydning Avedis Zildjian III har haft for moderne trommesæt og ikke mindst bækkenernes rolle i musikken.
Da han i starten af 1900-tallet kom til USA, var Zildjian allerede et gammelt firma – men det var primært kendt for at lave bækkener til marchorkestre og militærmusik. Faktisk var US Army Zildjians første kunde i USA. Bækkenerne var tunge, og selvom Zildjian altid havde lavet forholdsvis tynde bækkener, så var de stadig langt fra det, vi i dag forbinder med ride- og crash-bækkener.
Men noget var under opsejling. Jazz og dans begyndte at blomstre – folk gik ud for at høre ballroom bands og danseorkestre, og det hele begyndte at udvikle sig i retning af bigband og senere jazzgrupper og bebop.
“Jeg vil være trommeslager som dig”
Avedis var skarp. Han forstod, at musikken var ved at ændre sig, og at bækkenernes rolle skulle følge med.
Så hvad gjorde han? Han fyldte en kuffert med forskellige bækkener og tog ind til et hotel i Boston, hvor et danserorkester skulle spille samme aften.
Mens trommeslageren stod og satte sit trommesæt op, gik Avedis hen til ham og sagde noget i stil med: “Jeg vil være trommeslager som dig – og jeg har lånt nogle bækkener fra en ven. Er nogen af dem brugbare til den musik, du spiller?”
Ren genistreg. En slags tidlig brugertest, kunne man sige.
Trommeslageren åbnede kufferten, prøvede et par bækkener af, lukkede den igen og sagde: “Spild ikke din tid med de her bækkener, knægt – skaf dig nogle Zildjians!”
Det var nok det sidste, han havde regnet med at sige… til selveste Avedis Zildjian.
Men pointen var klar: Musikere havde allerede tillid til Zildjian-navnet – og det var nu, Avedis III for alvor tog skeen i den anden hånd og begyndte at udvikle bækkener sammen med tidens bedste trommeslagere.
Samarbejdet med Gene Krupa, Chick Webb og Jo Jones
Avedis begyndte at tage kontakt til nogle af datidens helt store navne: Gene Krupa, Chick Webb og Jo Jones blandt andre. Og især Gene Krupa fik en afgørende betydning.
Krupa forklarede Avedis, at de bækkener, han lavede, stadig var for tunge til den musik, trommeslagerne spillede. De havde brug for tyndere bækkener – bækkener, man kunne accentuere og frasere på, snarere end bare bruge som statisk tidsholder.
Dengang blev der stadig spillet meget timekeeping på lilletrommen, så bækkenerne var ofte mindre og blev brugt mere til at lave accenter på.
Avedis lyttede. Hans svar var enkelt: “Hvad har I brug for? Jeg laver det.”
Det var den holdning – at lave bækkener til musikerne, ikke omvendt – der gjorde Zildjian til det brand, det er i dag.
Fra generiske bækkener til ride, crash og hi-hat
I starten blev Zildjians bækkener ikke mærket med nogen specifik funktion. Det var op til den enkelte trommeslager at afgøre, om et bækken skulle bruges som ride, crash eller noget helt tredje.
Men som behovene ændrede sig, begyndte Zildjian – i tæt dialog med trommeslagerne – at navngive og udvikle bækkentyperne, som vi kender dem i dag:
• Ride til timekeeping
• Crash til accenter
• Hi-hat til grooves og puls
Det hele udsprang af dialogen med musikerne og ønsket om at følge med musikkens udvikling.
En virksomhed bygget på trommeslagerens behov
Avedis Zildjian III ville ikke bare lave bækkener. Han ville skabe en holdbar virksomhed, der kunne leve af at servicere de musikere, som stod midt i en musikalsk revolution.
Uden hans arbejde – og uden samarbejdet med datidens trommeslagere – havde bækkener ikke set ud, som de gør i dag.
Og det hele startede med en kuffert, en hotel-lobby og en trommeslager, der bare ville have noget, der lød rigtigt.
➡️ Du kan læse mere om Zildjians historie, se en tidsline mv. her.
➡️ Læs mere om Avedis Zildian III her
➡️ Læs om Zildjian på Wikipedia her