Hvad er en snare bed?

En kunde ringede engang til mig efter at have købt en ny lilletromme. Han var ikke så begejstret, da bunden på trommen - efter kundens udsagn - var meget skæv. Satte man trommen på et bord uden skind på, ja så slap lyset igennem! Trommen var - ifølge kunden - skæv og fejlbehæftet. Sagen var dog en anden; det var nemlig trommens snarebeds, kunden var stødt på uden at vide hvad de var.

Hvis du heller ikke kender forklaringen på, hvad de er, hvorfor de er der, og hvad de bruges til - så kommer den her.

Selve ordet snarebed (vi "fordansker" lige ordet herfra og trækker det sammen) kunne man også oversætte til "seidingleje" - altså det sted, hvor seidingens tråde hviler imod trommens kant. Du finder disse snarebeds på stort set alle lilletrommer.

Hvis du vender din lilletromme på hovedet, fjerner seidingen, reifen og bundskindet, så vil du (ud for hvor seidingen sad før) kunne se en svag fordybning/udplaning i kedlens kant. Hvis ikke, så sæt trommen (uden skind og reifer) på en plan overflade - så kommer der lys igennem og afslører dem. Disse let buede fordybninger i trommens kant laves parallelt med seidingsystemet.

Det er ikke kun på trælilletrommer man har disse. Også metallilletrommer har snarebeds; nyere har meget gradvist indrullede snare beds, mens ældre modeller oftest har nogle lidt kortere og indpressede.

Hvad gør den?

Helt grundlæggende sikrer Snarebed'en, at seidingen ligger korrekt imod bundskinnet. Man kan sige, at snarebed'en skaber en svag kurve hen over trommen, som seidingen hviler på - men også udligner, grundet trækket fra trådene. Så faktisk kan man sige, at trækket fra seidingen udligner kurven, og at resultatet bliver en seiding der - i tilsluttet tilstand - opererer som den skal, med den bedst mulige sensivitet og klang - uden at kvæle lilletrommen.

Størrelsen

På nogle ældre snarebeds har man skåret en drastisk del af den bærende kant væk. På Radio King-trommerne fra 1950 var det et område på ca. 7-8 cm., mens Gretsch var tættere på de 13 cm. På en moderne lilletromme er snarebed'en indlagt meget mere gradvist, og kommer også tættere på at være 25 cm. lang.

Skindtyper

Det her med at strække området ud, var noget man begyndte at gøre i takt med, at plastikskinet blev mere og mere udbredt. Disse skind havde nemlig ikke helt de samme evner som et naturskind til at lægge sig langs kanten. Et moderne plastikskind er ikke i stand til at nå ned i dybe lejer - det får skindet til at rynke på hver side af snarebed'en, hvilket gør trommen sværere at stemme.

De dybe snarebed's på ældre trommer var beregnet til brug med kalveskindshoveder, som var spændt op omkring træbøjler, der lettere kunne følge konturen af ​​trommens kant (selvom der stadig var en del rynker og buler at finde på skindet nær snarebed'en). 

Da plastskindende og metalbøjlerne på nutidens trommer er mindre bøjelige, tillader en mere gradvis snarebed også bedre kontakt mellem skindet og kanten (bearing edge). En dårlig snarebed kan skabe en masse problemer. F.eks. at der opstår en konstant summen, som du intuitivt vil forsøge at fjerne ved at overspænde seidingen.

Sådan undersøger du din snarebed

Det er en god idé at komme til bunds i dine problemer med din snarebed. Du kan undersøge den nærmere ved at vende trommen om. Afmonter seidingen, så du kan fokusere på den fjerneste kant. Undersøg konturen af ​​kanten, hvor seidingen normalt hviler. Den skal være centreret og fri for hakker.

Hvis du har svært ved at se det kan du - som indledningsvist nævnt - fjerne skind og reife, og så sætte trommen på en plan overflade. Placer kanten af trommen tæt på kanten af ​​bordet. Du vil nu kunne inspicere din snarebed ved at se, om lyset slipper jævnt igennem (sæt evt. en lampe ned imod toppen af trommen).

Undtagelsen

Husk også, at nogle enkelte lilletrommer slet ikke har en snarebed. Dette kan skyldes, at trommen har en særlig seidingmekanisme, der tillader nogle ekstra lange seidingtråde at bevæge sig parallelt op og ned fra skindet i stedet for at blive strammet hen over det. Endelig har nogle producenter (f.eks. Tama) i nyere tid lavet lilletrommer uden snarebeds.

Life hacks

Tip 1

Skulle du stå i en situation med din lilletromme, hvor bundskindet krøller ved seidingen, så er her et lille hack: Tag en varmepistol (eller hårtørrer) og varm forsigtigt omkring de to områder. Dette giver en fin og midlertidig løsning (se video).

Tip 2

Et andet tip til, hvis du synes at din seiding rasler for meget: Løsn let spændeskruerne på hver side af seidingen (på bundskindet) - men overdriv det ikke. Dette kan i visse tilfælde afhjælpe problemet.

Tip 3

For en mere permanent løsning kan du også prøve med en anden type seiding som er designet til trommer, hvor snarebed'en ikke fungerer optimalt. Disse refereres ofte til som "pitch" modeller.

Køb "pitch" seidinger her

Hvis du gerne vil prøve kræfter med en "pitch" seiding, så kan du købe den her. Hvis du har en ældre lilletromme eller bare en lilletromme med meget lidt snarebed på, kunne det sagtens være dét der gjorde, at du fik bedre respons og mindre raslen.

Vil du vide mere?

Denne video fra "Sounds like a drum" gennemgår også emnet herunder 👇

Vil du læse andre artikler?

👉 Hvem opfandt trommesættet?
👉 Mit bækken drejer rundt - hvorfor?
👉 Hvad er bækkener lavet af?

Du finder de øvrige artikler på CymbalONE i menuen under ANDET ▶︎ ARTIKLER 👍