Unikke bækkenvideoer Fri fragt over 600 kr. 1-3 dages leveringstid 14 dages fuld returret Kundeservice: Tlf. 26 810 910

Hardware

Se her vores udvalg af hardware til dit trommesæt

Herunder finder du al den trommehardware du kan købe på CymbalONE

Vi har desværre ingen produkter der matcher dine kriterier

    Hvad er trommehardware?

    Trommehardware er et bredt udtryk for alle de mekaniske dele, der holder trommesættet sammen og gør det muligt at spille på. Dette inkluderer stativer, pedaler, clamps, og beslag til stortromme, lilletromme og bækkenholdere mv. Uden hardware ville et trommesæt ikke kunne holde sig oprejst, og det ville være umuligt at spille på.

    Hardware omfatter også de pedaler, trommeslagere bruger til stortromme og hi-hat, hvilket gør det muligt at kontrollere og variere lyd og dynamik under spillet.

    Kvaliteten og holdbarheden af trommehardware er essentiel for enhver trommeslager, da det ofte udsættes for hård behandling - både under spil og transport.

    Hardwarens begyndelse

    Trommehardware begyndte for alvor at tage form, da jazzmusikken steg i popularitet, og behovet for at spille mere komplekse rytmer på trommesæt voksede. Samtidig opstod behovet for, at én person kunne styre både stortromme, lilletromme og bækkener, hvilket banede vejen for de mange opfindelser på trommesættet, som vi i dag tager for givet.

    De tidlige trommesæt var meget simple og bestod ofte af stativer lavet af træ eller let metal, som sjældent kunne holde til intens brug. Lilletrommestativer og stortrommepedaler var blandt de første hardware-elementer, der blev udviklet for at give trommeslagere et mere stabilt og varieret spil.

    Pedalernes design var enkelt og ofte ikke særlig holdbart, men de lagde fundamentet for de mere avancerede løsninger, der senere fulgte.

    Du kan læse mere om trommesættets oprindelse her.

    Tungere og mere holdbart hardware

    I midten af det 20. århundrede fortsatte udviklingen af trommehardware med introduktionen af nye materialer og designs. Rock and roll-genrens fremkomst i 1950’erne og 1960’erne øgede efterspørgslen på mere robust og alsidigt hardware, og i 1970'er den voldsommere spillestil man så hos f.eks. Keith Moon og John Bonham.

    I 1970’erne og 1980’erne gennemgik trommehardware yderligere udvikling med introduktionen af dobbeltben-stativer, forbedrede pedaler og justerbare monteringssystemer til toms og bækkener. Virksomheder som Tama, Pearl og Yamaha førte an i udviklingen af avancerede hardwareløsninger til trommeslagere i alle genrer.

    Letvægt og avanceret teknologi

    I dag er trommehardware både let og robust. Moderne materialer som aluminium og anderledes og mere gennemtænkte konstruktioner, har gjort det muligt at producere hardware, der kan tåle meget, men samtidig er nemmere at transportere.

    Avancerede justeringsmuligheder giver trommeslagere mulighed for at tilpasse højden og vinklen af stativerne præcist, hvilket kan forbedre spillekomforten markant. Andre producenter, som f.eks. DW og Yamaha, har udviklet hardware, der kan foldes hurtigt sammen for let transport og opstilling.

    Fra simple træstativer til avanceret, let og justerbart metalhardware har udviklingen af trommehardware fulgt med musikkens behov og trommeslagerens ønsker om mere fleksibilitet og holdbarhed.

    Hardware hos CymbalONE

    Vi sælger primært trommehardware fra INDe Drums, Ahead, Drum Gear og UFO.

    Læs mere om INDe Drums nedenfor.

    INDe Drums Oversigt

    INDé Drums blev grundlagt i 2015 af Josh Allen, der har dedikeret sig til at give trommeslagere fra hele verden exceptionelle produkter og løsninger. Med fokus på innovation og præcisionsarbejde er Joshs kreationer blevet synonymt med kvalitet i trommemiljøet.

    INDe Drums, som har base i USA, står for godt håndværk og opfindsomhed. Joshs visionære designs kombineret med gennemsigtig markedsføring sikrer uovertruffen kvalitet og designintegritet.

    Selvom trommer er kernen i INDe’s filosofi, skiller mærkets hardware-innovationer sig ud. Med et udvalg af specialløsninger tilbyder INDe trommeslagere muligheden for at opgradere vintage trommesæt med produkter som justerbare tom-beslag og retrofit-seidingsystemer. Hvert produkt er gennemarbejdet til mindste detalje og giver trommeslagere enestående tilpasningsmuligheder og forbedringer.

    INDé Drums værdisæt

    • Uafhængighed fra restriktiv produktarv
    • Uafhængighed fra prisdrevet produktudvikling
    • Uafhængighed fra traditionelle tilgange

    Missionen er klar: At styrke den enkelte trommeslager med de bedst designede produkter og uovertruffen kvalitet.

    Udforsk Historien bag INDe Drums

    Hør Josh Allen fra INDe Drums dele sine betragtninger på Drum History Podcast.

    Unikke bækkenvideoer
    Fri fragt over 600 kr.
    1-3 dages leveringstid
    14 dages fuld returret
    COOKIE INFORMATION
    På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

    Kurven er tom

    International Shop 🇬🇧
    COOKIE INFORMATION
    På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.