Unikke bækkenvideoer Fri fragt over 600 kr. 1-3 dages leveringstid 14 dages fuld returret Kundeservice: Tlf. 26 810 910

Handelsbetingelser

CymbalONE

Ved handel på CymbalONE accepterer du nedenstående handelsbetingelser. Der gøres samtidig opmærksom på, at den danske lov, herunder købeloven er gældende, såfremt der skulle opstå en tvist.

§ 1. Bestilling

Der kan kun bestilles varer via CymbalONEs webshop, men vi hjælper dig gerne både via telefon og email, hvis du skulle du have spørgsmål vedrørende en bestilling eller betaling.

§ 2.1 Betaling

Hos CymbalONE er det muligt at betale med kreditkort, MobilePay, ApplePay, ViaBill, Anyday eller PayPal (se §2.2). Vi accepterer på nuværende tidspunkt følgende kort: Dankort, Visakort, Mastercard, American Express, Maestro og JCB. Har du spørgsmål vedrørende betalingsmuligheder, er du velkommen til at kontakte os.

Når du betaler med en af vores betalingsmetoder, herunder kreditkort, MobilePay, ApplePay, ViaBill, Anyday eller PayPal, accepterer du, at vi deler de nødvendige personoplysninger med den valgte betalingsudbyder for at kunne gennemføre transaktionen. Disse oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder GDPR.

Dine kreditkortinformationer/kontooplysninger overføres via en krypteret sikker forbindelse (SSL), og det er kun PBS/NETS, der har adgang til dine oplysninger. Hos CymbalONE opbevarer vi ingen kreditkortoplysninger.

Vi opkræver ingen betalingsgebyrer (dem betaler vi), så du betaler kun den pris, som er oplyst ved det enkelte produkt, medmindre andet er angivet.

Vi trækker først pengene på dit kreditkort, når vi sender varerne til dig. Vi kan ikke trække flere penge end det beløb, du har købt varer for.

§ 2.2 ViaBill

Hos CymbalONE er det muligt at handle igennem vores samarbejdspartner ViaBill.

Når du vælger ViaBill som betalingsform

Den betalingsaftale du indgår med ViaBill, er udelukkende en sag imellem dig og ViaBill. CymbalONE har altså intet med din afdragsordning at gøre, og misligholder du dine betalingsfrister overfor ViaBill, er eventuelle gebyrer mv. udelukkende en sag imellem ViaBill og dig som køber.

Du kan læse mere om ViaBill her.

§ 2.3 Anyday

Hos CymbalONE er det muligt at handle igennem vores samarbejdspartner Anyday.

Når du vælger Anyday som betalingsform

Den betalingsaftale du indgår med Anyday, er udelukkende en sag imellem dig og Anyday. CymbalONE har altså intet med din afdrags- eller delbetalingsordning at gøre, og misligholder du dine betalingsfrister overfor Anyday, er eventuelle gebyrer mv. udelukkende en sag imellem Anyday og dig som køber.

Du kan læse mere om Anyday her.

§ 3. Levering

Alle varer på CymbalONE fremsendes med GLS uden omdeling, når det er fragtfrit. Du vil blive adviseret, så snart din pakke ligger klar til afhentning på posthuset. Ønsker du omdeling på din ordre, kan dette blot tilkøbes, når du checker ud. Læs mere under fragt.

Varer bestilt på CymbalONE afsendes normalt 1-3 dage efter ordremodtagelsen. Skulle der imod forventning opstå komplikationer med en levering, vil du blive kontaktet omgående.

§ 4. Fragt

Danmark

Hos CymbalONE får du gratis fragt med GLS til pakkeshop, så længe du køber for mere end 600,00 kroner og skal have dine varer leveret i Danmark. Køber du for under 600,00 kroner, betaler du en fast fragtpris på 39 kroner. Ønsker du at få din pakke omdelt, koster dette 59 DKK, uanset hvor meget du køber for.

Øvrige lande

Hvis dine varer skal til et andet land end Danmark fremgår prisen i tjekud-flowet, så snart du har valgt det land, du ønsker varerne sendt til.

§ 5. Reklamationsret

Hos CymbalONE har du to års reklamationsret. Det betyder, at hvis dit bækken er defekt eller andet, så ombytter vi det, såfremt det ikke bærer spor af misligholdelse i form af keyholes (for dårlig montering på trommesættet) eller hakker langs kanten (tabt).

Du har også mulighed for at få et tilgodebevis eller - hvis det er inden for de første 14 dage - pengene retur. Dog skal det bemærkes, at bækkener, der bærer tydelige spor af brug, ikke kan refunderes til fuld pris. Her lægges særlig vægt på at bækkenerne ikke er blevet matte af fingeraftryk - hverken helt eller delvist. Stikmærker er af knap så stor betydning, da bækkener fra CymbalONE - i sagens natur - vil have lidt stikmærker fra bækkenvideo-indspilningen allerede ved køb.

Køber er forpligtet til at undersøge varen umiddelbart efter modtagelsen. Viser det sig, at der er skader på varen, skal kunden straks reklamere til CymbalONE i det omfang, CymbalONE er ansvarlig over for køberen.

Husk at give skriftlig besked på e-mail før returnering.

Reklamationer skal fremsendes til:

CymbalONE
Att: Gunnar Kristiansen
Genforeningspladsen 20, 2.tv.
2400 København NV

Send gerne til pakkeshopprn Let Køb, Borups Alle 200, 2400 København NV.

Mærk forsendelsen med “Reklamation”.

Hent denne PDF, som du udskriver, udfylder og vedlægger varen.

Såfremt CymbalONE ved modtagelse af en reklamation ikke kan finde fejl på varen, vil kunden ikke blive godtgjort varens værdi. Det er derfor vigtigt, at du som kunde beskriver fejlen så korrekt som muligt. Vedlæg omtalte returseddel i returpakken sammen med en kopi af din købsfaktura, da det letter vores arbejde og behandlingstid.

§ 6. Fortrydelsesret

Du har altid 14 dages fuld returret hos CymbalONE (se §5 for detaljer). For at kunne udnytte fortrydelsesretten, skal varen leveres i original emballage og væsentlig samme stand, som da du modtog den. 

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal dine varer sendes forsvarligt til følgende adresse:

CymbalONE
Att: Gunnar Kristiansen
Genforeningspladsen 20, 2.tv.
2400 København NV

Send gerne til pakkeshopprn Let Køb, Borups Alle 200, 2400 København NV.

Mærk forsendelsen med "retur”.

- Husk at vedlægge en kopi af din købsfaktura.
- Husk, endvidere, at emballere og sende pakken forsvarligt.
- Husk at advisere om din returnering på mail før du afsender pakken (ellers er det datoen pakken modtages, der tæller som returdato).

Hent denne PDF, som du udskriver, udfylder og vedlægger varen.

Hvis varen modtages i samme stand som den blev afsendt indenfor 14 dage, returnerer vi hele købssummen til dig. Eventuelle fragtomkostningerne ved returnering af varen, dækkes af køber selv. 

§ 7. Ansvarsbegrænsning og forbehold

Der tages forbehold for prisstigninger, force majeure, afgiftsændringer, valutaændringer, it-tekniske fejl, udsolgte/udgåede varer og taste-/slåfejl. Priserne er kun gældende i Danmark.

CymbalONE påtager sig intet ansvar som følge af købers retsforhold overfor tredjemand.

§ 8. Persondatapolitik

Hos CymbalONE videregiver vi ingen oplysninger, som du indtaster, til tredjemand uden dit samtykke, medmindre det er nødvendigt for at gennemføre din betaling eller ordre.

For at behandle betalinger deler vi nødvendige oplysninger med vores betalingspartnere, herunder QuickPay, PBS/NETS og PayPal. Dette kan omfatte personlige oplysninger som dit navn, adresse, e-mail og betalingsoplysninger, som udelukkende deles for at gennemføre din betaling i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder GDPR.

Vi bekræfter, at vi har ret og bemyndigelse til at dele personlige oplysninger med vores betalingspartnere i henhold til deres brugeraftaler. Vi deler kun oplysninger med de tjenesteudbydere, der er nødvendige for at behandle din betaling.

På CymbalONE.dk benytter vi cookies, hvilket betyder, at vores system automatisk husker, hvad du lægger i indkøbskurven. Derfor vil du også typisk opleve, at dine varer stadigvæk ligger i kurven, hvis du vender tilbage til webshoppen senere.

Når du handler hos os, beder vi om dit navn, adresse og e-mailadresse. Vi bruger udelukkende disse informationer til ekspedition af din ordre og for at kunne sende dig en mail om tabt indkøbskurv, så du nemt kan finde dine varer igen. Informationerne lagres sikkert i vores e-butikssystem.

Desuden registrerer vi IP-adressen, hvorfra indkøbet foretages. Informationen anvendes kun i tilfælde af falske bestillinger eller anden kriminalitet.

Dine rettigheder
Du har ret til at anmode om indsigt i de oplysninger, vi har registreret om dig, samt få dem rettet eller slettet. Hvis du ønsker at gøre brug af denne ret, kan du kontakte os via e-mail.

§ 9. 100% tilfredshedsgaranti

Vi stræber altid efter, at du skal være 100% tilfreds. Det vil sige, at hvis du har handlet hos os og ikke er tilfreds, så kontakt os. Vi vil altid forsøge at finde en god løsning!

Måtte du have spørgsmål til vores betingelser, er du altid velkommen til at kontakte os.

COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Kurven er tom

International Shop 🇬🇧
COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.