Herunder finder du det komplette udvalg af fiber-stikker og fiber-whiskers fra FLIX.
FLIX er et britisk firma der har udviklet en række meget brugbare værktøjer til trommeslagere.
Udgangspunktet - og fællesnævneren - i FLIX's produkter er deres farvede fibre. Hver model har sin egen farve, og der findes forskellige fiber-tykkelser og længder. Farverne gør det også let at finde den rigtige model i tasken, da du ved hvilken farve du skal se efter.
Sticks er det naturlige valg når du skal spille lavt, og stadig gerne vil kunne slå lidt til. Sticks er tænkt som et alternativ til de almindelige trommestikker, men med et meget lavere output. De spiller med andre ord ikke så kraftigt. Denne type trommestikker er ofte lavet af "bambuspinde" men holdbarheden er ofte ringe. Med FLIX's fibre er du sikret god lyd og en lang levetid.
Tips svarer til modellen Sticks, men er udstyret med en nylon-tip fra en trommestik i spidsen. Det sætter dig i stand til at spiller mere underinddelt med stikkerne, uden at dine ghost notes forsvinder.
Et eksempel kunne være, at du skal spille noget meget underindelt (funky) i en kirke. Med et sæt Sticks fra FLIX kan man simpelthen ikke høre de enkelte anslag, når der spilles så lavt. Men med et sæt Tips kan du igen - ved samme lydstyrke - tydeligt høre de enkelte underinddelinger. I sådanne situationer gør FLIX Tips derfor en verden til forskel.
FLIX laver adskillige modeller inden for brushes - eller whiskers som de også kaldes. Igen er det fibrene der gør dem unikke, og de enkelte fibres tykkelse gør her en enorm forskel på, hvor de enkelte modeller egner sig bedst til.