Fat Cat's Dual Snappy Snares lyder fantastisk godt. De er klangligt lyse, præcise og hurtige.
De 24 tråde er nemlig bygget op i et 6-12-6 mønster, hvor de midterste 12 tråde kan justeres uafhængigt af de yderste 6+6. Det er der ingen andre seidinger der kan.
Du kan - med andre ord - kombinere lyden fra en stram seiding med lyden fra en løs (og alt derimellem).
Men vigtigere; denne særlige opbygning gør dig i stand til at fin-tune din seiding helt præcist.
Fat Cat'ens høje justerings-fleksibilitet gør den i stand til at flugte bedre med snare-bed'en på trommer, hvor dette kan være et problem. Typisk ældre vintage-trommer hvor det enten er gået lidt stærkt under produktionen, eller trommer hvor andre faktorer med tiden har medført dårlig kontakt mellem bundskind og seiding. Med denne dobbelt-seiding kan du - takket være de individuelt justerbare tråde - opnå bedre kontakt mellem bundskind op seiding.