Fra den populære Copenhagen-serie finder vi her et 21" light-ride, der med sin størrelse sætter sig midt imellem de klassiske størrelser på 20 og 22 tommer. Du får derfor lidt af begge verdener.
Klangligt bevæger vi os i den lyse afdeling af "det mørke spektrum" - hvis man kan sige det sådan. Serien består grundlæggende mørkt klingende bækkener, men eksemplaret her har en lidt højere profil end gennemsnittet, hvad giver nogle fine egenskaber i forhold til at træde gennem lydbilledet med en god stik-artikulation.
Bækkenet har også en god kontrol, og det er faktisk ikke så let af få det til at stikke af, når man bare spiller på overfladen med tippen af trommestikken.
Dette eksemplar, er et bækken der gør dig glad når du bruger det som et rigtig "time keeper" ride - ikke mindst til pop, rock og beatmusik. Her træder dets klanglige personlighed og gode artikulation ind til de nævnte stilarters fordel.