Her har vi fat i et af de lidt tørrere rides i butikken – dog med masser af klang i.
Grundlæggende har dette bækken et semi-tørt anslag, da oversiden er u-drejet, og kun undersiden er behandlet. Tonalt ligger bækkenet lidt i den lyse ende, hvilket skyldes vægten og krumningen – helt præcis 2252 gram vejer det. Det giver godt med volumen, ekstra artikulation og … lyd! Alligevel har du altid et lækkert underliggende tæppe af klang, som bærer dit spil frem.
Udklingningskurven er relativt flad, hvilket betyder, at bækkenet klinger med dig hele vejen og tager lidt længere tid om at fade ud. Dette giver en fyldig lyd i lydbilledet.
Et lækkert, vellydende og semi-tørt ridebækken, du kan bruge til stort set alle stilarter.