Herunder vil du se det aktuelle udvalg af Cymbal & Gong bækkener, når de kommer til salg.
Husk! Hos CymbalONE køber du præcis dét bækken, du ser i klippet.
Se her en kort introduktion til denne side.
Et af målene med CymbalONE er at præstentere dig for nogle mindre kendte og langt mere nicheprægede bækkenmærker. Bækkenmærker der har en skarp profil i forhold til hvad de vil - og måden de gør det på.
Med Cymbal & Gong bliver det ikke meget mere dét.
Manden bag - Tim Ennis fra Portland (USA) - har i en årrække arbejdet sammen med tyrkiske bækkensmede om at ramme præcis dén lyd og dét stick-attack han - og en række højt profilerede trommeslagere - havde ledt efter. Det grove arbejdet bliver således foretaget i Tyrkiet, hvorefter patineringsprocesser, endlig kvalitetskontrol og udvælgelse foretages i USA.
Resultatet er enestående. Bækkener med et tydeligt afsæt i fortidens mesterværker. Bækkener der taler der eget tydelige sprog - også i overført betydning - og hvor hver serie har en klar klanglig reference i fortiden.
Den stemningsfulde patina-finish du finder på Holy Grail bækkenerne ser ikke kun godt ud, den er en integreret del af selve bækkenet; det er det sidste touch der er blevet sat på lyden. En tør lyd med masser af stikdefinition og en stærk reference tilbage til fortiden.
Bækkenerne er kun mærket op med en papiretiket på bagsiden, samt et lille stempel på forsiden. Igen - som man gjorde det for mange år tilbage.
Holy Grail bækkener findes i to varianter: tyrkisk og amerikansk stil.
Denne type har en mindre klokke, mindre spænding i buen, lidt mindre profil og en mere diffus lyd end Holy Grails i amerikansk stil. Den prisbelønnede jazzbækkenlyd fra 1950'erne og'60'erne.
Den "amerikanske" stil har en unik, lidt større klokke, lidt mere profil, lidt mere spænding i bøjlen og en lidt tungere vægt - generelt en lysere lyd end de tyrkiske Holy Grails.