Effekt-crashes, ostebækkener, o-zone-style-bækkener - termerne er mange, men det, vi taler om, er crashbækkener med huller i.
I dette tilfælde er det et 19" bækken fra Anatolians Ultimate-serie med 8 store huller.
Og hvad gør de så? Jo, de leverer denne mere luftige og samtidig skramlende lyd, som kan være helt rigtig til trommesættet. Enten som et decideret main-crash eller som et supplement til de almindelige crashbækkener.
Kombinationen af effekt- og alm. crashbækkener er også værd at nævne, da man også her får en rigtig fed "kombi-klang".
Dette eksemplar har masser af volume - du hører det!
Bækkenet er medium hårdt/blødt at slå ind i, har en ret mørk og nærmest dyster klang og vil helt sikkert give dig nye muligheder i dit trommesæt!