Med denne drill bit fra Ahead kan du nemt forvandle din (elektriske) skruemaskine til et super-tromme-værktøj.
Indsæt denne drill bit fra Ahead i din skruemaskines borepatron, og fluks har du skabt dig et hastighedsmonster af en trommenøgle!
Står du og skal have skiftet alle dine skind på trommesættet, så er der virkelig tid at spare med dette værktøj.
Smid drill bit'en i skruemaskinen, sæt den i "bakgear" - og så er du ellers flyvende.
Det er værd at bemærke, at du bør udvise en vis forsigtighed med en drill bit.
Du har nemlig ikke den samme føling med, hvor langt du er kommet ned med trommeskruen når du sætter dem i igen.
Derfor kan det godt gå galt, hvis du giver den fuld gas.
Hvis du kører skruen for langt ned for hurtigt, risikerer du at ødelægge skindet, og i værste fald din trommes spændehus. Så vær lidt forsigtig, og brug kun skruemaskiner der har en god variabel hastighedskontrol.